Gå til hovedindhold

Politisk baggrund

Tre på hinanden følgende fællesoffentlige digitaliseringsstrategier ("FODS") har slået fast, at myndighederne skal være på Virk med deres erhvervsrettede, digitale selvbetjeningsløsninger.

Senest understreger FODS 2016-2020, at:

”Alle erhvervsrettede løsninger skal integreres til Virk.”

Det er altså regeringens officielle beslutning og politik. Denne politik bliver pustet i nakken af regeringens eget virksomhedsforum for enklere regler, som holder øje med, om integrationen til Virk skrider fremad. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed kan være sikker på, at man altid kan finde de løsninger, man skal bruge, direkte på Virk. Virksomhederne skal ikke søge løsninger frem via myndigheders hjemmesider.

På den baggrund er der defineret en række krav til, hvorledes myndighederne skal integrere til Virk. Kravene sikrer, at myndighederne:

  • lever op til den samlede og aktuelle fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og
  • følger de centrale tekniske og funktionsmæssige krav til offentlige, digitale løsninger

Kravene er samlet og kan læses på Virk Viden.

Kildehenvisninger

Ordene har gennem årene været forskellige - men budskabet er fortsat det samme:

  • ”På virksomhedsområdet er målsætningen, at kommunikationen med virksomhederne skal foregå digitalt fra 2012” (FODS 2007-10)
     
  • ”Virksomhedsportalen er den fællesoffentlige servicekanal for virksomhederne. I 2009 skal virksomhederne kunne tilgå alle statslige og kommunale erhvervsrettede digitale indberetningsløsninger via virksomhedsportalen gennem single sign-on med digital signatur.” (FODS 2007-10)
     
  • ”Således skal alle nuværende selvbetjeningsløsninger inden 2013 være integreret til Virk.dk i et fællesoffentligt design, og alle fremtidige selvbetjeningsløsninger skal fremover primært udvikles én gang og til Virk.dk” (FODS 2011-15)
     
  • ”Alle erhvervsrettede løsninger skal integreres til Virk.” (FODS 2016-2020)