Gå til hovedindhold

Mit virk >

Mit Virk Widgets

Virk Widgets er små Apps på Mit Virk, som myndigheden kan bruge til målrettet information til sine brugere.

Mit Virk er en personaliseret side til hver virksomhed, udformet som et dashboard, med forskellige elementer, som brugere i virksomhederne kan vælge til og fra. Elementerne fungerer som små apps (kaldet widgets), hvor myndigheden kan vise information, der specifikt berører den enkelte virksomhed, som logger ind på Mit Virk.

Værdi for myndighed

Myndighedernes widgets er med til at sikre, at virksomheder er opmærksomme på deres forpligtelser, overholder deres frister og er opdaterede i forhold til deres sager. En widget på Mit Virk kan fx være med til at sikre, at virksomheder efterlever gældende lovgivning. Eksempelvis kan en widget vise sagsoverblik for virksomhedens sager med den pågældende myndighed.

Værdi for virksomhed

Virksomhederne får et samlet og personaliseret overblik over pligter, frister og øvrig kommunikation med det offentlige. Via det røde push-ikon bliver virksomheden ved login mindet om, at der er nyt i et sagsforløb eller andet, der kræver virksomhedens respons. Mit Virk widgets udmønter digitaliseringsstrategiens initiativ 2.2.a.

Sådan opretter du widgets

Nye widgets bliver udviklet i dialog mellem myndigheden og Virk. Kontakt Myndighedsteamet med jeres overvejelser. Så afklarer vi i fællesskab behov og muligheder, alt efter hvad der giver værdi for jer og jeres brugere. Processen indebærer derefter, at Virks leverandør udvikler en widget på dahsboardet, som kan modtage og udstille data fra webservices, som I har eller får udviklet. Se teknisk dokumentation på Mit Virks API.

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail If you share the content, the provider of the service will set one or more cookies on your computer.